Min professionelle baggrund

Jeg er lægeeksamineret kosmetolog anno 1994, og har arbejdet i branchen lige siden.

Mit CV dækker stillinger i forskellige parfumerier, inkl på DFDS færgerne. Jeg har desuden undervist på kosmetikerskolen i Aabenraa, samt været censor i en årrække til praktiske eksamener. I årene omkring  1996-1998 var jeg selvstændig med egen klinik i Haderslev, og i en lang årrække har jeg været kosmetolog ifm helsekostforretningen Kamille i Christiansfeld.
 
En periode var jeg ansat som kosmetolog og behandler for Sæther (Clarins), kombineret med deltidsansættelse i Matas, hvor jeg var ansat fra 2007 til 2016, delvist kombineret med at være selvstændig med klinikken Skin Care by Iben.
 
Pr. 1.10.16 gik jeg "all in" og helliger mig siden da Skin Care by Iben på fuld tid, da det er her jeg kan følge mit hjerte og give kunderne den bedste service og behandling.
 
Jeg ser frem til at hilse på dig i klinikken og vil gøre hvad jeg kan for at imødekomme dine ønsker for hudpleje, makeup og velplejet og lækkert udseende samt generel velvære.